Forside
Rutebeskrivelser
Cykelløbets historie
Vores sponsorer
Lotteri
Løbsresultater 2023

KORT OVER DE 3 RUTER

Hvert år køres 3 ruter, der passer til et hvert konditions- og ambitionsniveau. Alle ryttere deltager på eget ansvar og hjelm er påkrævet.

Cykelløbet starter i Ølstrup i lige år og i Torsted i ulige år.

Ruterne kan ses og downloades som pdf eller til GPS via links under hver beskrivelse. 

Start kl. 10:00 "prof-ruten" (GRØN)
Den grønne rute er ret krævende, og anbefales derfor til garvede motionscykelryttere. Det er en tur med mange udfordringer gennem den charmerende vestjyske natur, der byder på både åbent, fladt landskab, gode bakker, skov, hede, by, og å - fra Kronheden i nord til Ølstrup i syd.

Smukcykel 85 km Ølstrup (Lige år)
Smukcykel 87 km Torsted (Ulige år)

 

Start kl. 10:20 "mellemruten" (RØD)
Den røde rute er næsten lige så varieret som den grønne - men den er  kortere og kan gennemføres af de fleste med en god cykel og en rimelig kondition.

Smukcykel 42 km Ølstrup (Lige år)
Smukcykel 43 km Torsted (Ulige år)


Start kl. 10:30 "hyggeruten" (GUL)
Den gule rute kan gennemføres af alle, der har en cykel - børn såvel som seniorer.
Cirka midtvejs på ruten vil der være et depot med gratis saftevand og kage. NB: Der er kun depot på "hyggeruten".

Smukcykel 13 km Ølstrup (Lige år)
Smukcykel 16 km Torsted (Ulige år)

 


Forplejning:

Inden start serveres gratis frugt, chokolade saftevand, kaffe og boller.

Når du kommer i mål vil det være muligt at købe et måltid mad, en sodavand eller øl. 


Startgebyr:

Børn under 15 år uanset rute: kr. 30,-

Voksne på GUL rute: kr. 30,-

Voksne på RØD rute: kr. 80,-

Voksne på GRØN rute: kr. 110,-

Kontant eller Mobilepay (vi tager ikke kreditkort)


 

Tilmelding:
Der er ikke forhåndstilmelding. Tilmelding foregår på startstedet (Ølstrup i lige år og Torsted i ulige år) på selve løbsdagen. Vi åbner for indskrivning lørdag morgen kl. 09:00.

 


Hvor hurtigt har du kørt ?

Umiddelbart efter løbet kan du få din tid ved målstregen. Hvis du har ønsket et diplom ved indskrivning, får du det. 
Få dage efter løbet offentliggøres de samlede resultater her på siden.